Hvad har denne vilde strudselignende fugl og en dolk fra Ny Guinea med hinanden at gøre?
Laila Rehmeier Laulund Moesgaard
”Dolken stikkes ind tæt ved kravebenet og punkterer dermed hovedpulsåren og hjertet. Herefter drejes dolken rundt for at brække ofrets hals.”
Christiane Falck Antropolog
Dolken er ofte lavet af lårbensknoglen fra et menneske, tit fra et afdødt familiemedlem, der havde haft succes på kamppladsen. Den buede form på menneskeknoglen giver et meget holdbart våben.
Dolken er dog primært lavet af knogle fra en kasuarfugl. Kasuaren er verdens farligste fugl, og dens primære våben er de lange og skarpe kløer. Den midterste klo er 12 cm. lang!
Da fuglen ikke kan flyve, bruger den hele sit liv på landjorden. Derfor er dens ben usædvanligt stærke. Så et enkelt spark kan være fatalt for et menneske.
Den udsmykkede dolk af enten menneske- eller kasuarknogle bruges også til at skille den nedkæmpede fjendes krop fra hovedet, der tages med som trofæ.
”For hver dræbt fjende får krigeren lov til at hænge en kvast på sit udstyr. Knogledolken repræsenterer derfor det antal, krigeren har dræbt i kamp.”
Christiane Falck Antropolog
Laila Rehmeier Laulund Moesgaard