Laila Rehmeier Laulund Moesgaard Museum
Fra cirka 1. til 3. århundrede bliver Rom centrum for et af historiens største imperier.
Inden legionæren sendes i kamp, træner han med et træsværd, der er tungere end metalsværdet, han skal bruge på slagmarken. Der skal opbygges overskud til de hårde kampe.
1-100 e.Kr. eller senere
Legionærens sværd kaldes Gladius. Det korte sværd bæres i bæltet på soldatens højre side og bruges som stikvåben rettet mod ubeskyttede dele af fjendens krop – hoved, hals og ben.
Roginich
Dolken er standardudstyr for en legionær. Dolken bæres i venstre side af kroppen. Dolken kaldes en pugio, og den kan være mere eller mindre udsmykket, afhængigt af rang.
1-100 e.Kr.
Det forgyldte bronzehoved af en grif stammer fra en romersk gladiatorhjelm. En grif er et fabeldyr med ørnehoved og løvekrop. Da grifhovedet blev fundet i en mose på Fyn viste det sig at have været monteret på en stang sammen med et rødt og blåt flag.
100-300 e.Kr.
Masken stammer fra en rytterhjelm, der bæres af medlemmerne af kavaleriet. Ansigtsmasken er blottet for følelser og virker dermed stærkt intimiderende på fjenden.
1-100 e.Kr.
Såvel børn som soldater bærer fallosamuletter i Romerriget. Amuletterne beskytter mod ondskab og giver lykke og frugtbarhed. Mandigheden afhænger ikke af størrelsen på fallos, men derimod styrken i hjertet og hjernen.
1-300 e.Kr.
Blæseinstrumentet cornu bruges i de romerske legioner til at signalere militære instrukser. Der er kun fundet ganske få eksemplarer, men vi kender instrumentet fra gravsten, hvor den døde er afbilledet med en cornu.
Kopi fra 1927
Gennem forhistorien bruges våben ofte som gravgaver til den døde. Men de romerske legionærer begraves uden. Soldatens gravsten udsmykkes dog med billeder af våben. Derfor kan vi i dag genkende en legionærgrav.
Laila Rehmeier Laulund Moesgaard Museum
Som legionær i Romerriget er man sikret fast arbejde og indtægt i 25 år.